Nivå Camping´s spændende nye attraktion åbner i foråret 2018.

Både børn og voksne kan lide udfordringer og motion, så hvorfor ikke samle familien, og lave noget spændende og sjovt sammen?

Så snyd ikke jer selv for en sjov og nervepirrende oplevelse på de nye klatrebaner hos Nivå Klatrepark.

Alle får udleveret klatresele og hjelm samt gennemgår instruktionerne på en prøvebane.
For hver bane er der en gennemgående sikkerhedswire, som man er hægtet på med en karabin, der ikke kan åbnes.
Man kan altså ikke komme til at gøre noget sikkerhedsmæssigt forkert.
Det er først muligt, at komme af ved nødstiger eller ved slut.

Banerne er åbne for Nivå Camping´s overnattende gæster og besøgende til disse samt skoleklasser efter aftale.

Nivå Klatrepark har 2 baner.

En grøn bane og en blå (lidt sværere) bane, hvor man kommer igennem flere forskellige forhindringer.

Hvor finder du os?

Vores campingplads ligger lige ved Lave Skov, 30 km fra Rådhuspladsen i København og lige i nærheden af Strandvejen. Der er kun 800 meter fra Nivå Bugt, hvor der er rige muligheder for at fiske, bade eller sejle.

Hvis du søger overnatning i Nordsjælland, er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en teltplads eller hytte.​